18/9/2025
Den nemmeste genvej til mere hverdag sammen
Forestil dig, at du kun skal lave aftensmad to gange på seks uger. Eller tage opvasken to gange. Resten af tiden møder du bare op, sætter dig til bords og spiser med dine naboer. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og alligevel er det virkeligheden i mange bofællesskaber.
Fællesspisning bliver igen og igen fremhævet som det store life-hack. For det handler ikke kun om mad. Det handler om, at vi sammen løser mange af hverdagens praktikaliteter.
Vi deler ressourcer og finder løsninger sammen – så måltidet bliver nemmere, og alt omkring det glider lidt lettere. Det er her, vi mærker, at vi ikke bare bor side om side – men faktisk bor sammen.
Dermed ikke sagt, at fællesspisning er nemt. I en familie på to kan man nemt blive uenige om, hvad der er lækkert, og hvor rent køkkenet skal efterlades – og det bliver ikke nemmere, når man er 50 personer. Derfor kræver fællesspisning rammer, evaluering og lidt fleksibilitet fra alles side.
En guide til fællesspisning
Sammen med Eline Sol Birkebæk Lange, konsulent i fællesspisning og grøn mad, har vi samlet opskrifter, hacks og håndgribelige råd i en praktisk manual. Eline har i årevis lavet mad til fællesskaber – både de små og de store – og står bag Regenerativt Køkken, der arbejder udelukkende med råvarer fra regenerativt landbrug.
Manualen er ikke en facitliste, men en hjælpende hånd. En slags landsbykogebog, til dig og jer, der gerne vil i gang – eller videre – med at gøre fællesspisning til en fast del af hverdagen.
1. Start med et fællesmøde
Det hele begynder med, at I sætter jer sammen og taler om rammerne:
Hvor tit vil I spise sammen? Hvad må maden koste? Skal fællesspisning være frivilligt eller obligatorisk? Hvem laver mad – og hvem tager opvasken?
Få styr på spillereglerne – og kom i gang. Det behøver ikke være perfekt fra start.
Det vigtigste er at begynde. Erfaring gør jer klogere.
2. Køkken og køkkenudstyr
Man kommer langt med basisgrej – knive, skærebrætter og en stor gryde. Men laver I ofte mad til mange, er det værd at investere i udstyr, der gør det nemmere:
Et industrikomfur, store gryder, robuste bageplader og en god opvaskemaskine kan gøre underværker i hverdagen.
3. Hygiejne og nedkøling – lær det vigtigste
Jo flere I er, jo vigtigere er hygiejnen. Sørg for at holde råvarer adskilt, vask hænder ofte – og varm eller køl maden korrekt. Fejlslagen nedkøling er den største risiko i et fælleskøkken. Tjek, om jeres køkken har kapacitet til at nedkøle store portioner sikkert.
👉 I manualen finder I konkrete eksempler på hygiejneregler og rengøringsplaner.
4. Lav en logbog – og lær af jer selv
Skriv ned, hvor meget mad I lavede, hvor meget der blev spist – og hvad der blev til overs. Det gør det lettere at justere næste gang. Logbogen kan være en fysisk mappe, en delt note eller et Google Sheet – bare det er nemt at bruge.
5. Brug ristaffel-princippet
Når mange spiser sammen, er fleksibilitet nøglen. Lav retter i elementer, så folk selv kan sammensætte deres tallerken: ris, grønt, toppings, dressinger og proteiner. Så er der plads til både småbørn, veganere og chili-elskere.
6. Vælg opskrifter, der fungerer til mange
Ikke alle retter skalerer godt. Brug opskrifter, der er testet i fællesskaber – som fungerer både praktisk og smagsmæssigt. Alt fra refried beans til vegetariske nudler. Brug dem som udgangspunkt og tilpas dem til jeres behov.
🍝 Download manualen her 🍝
Har du selv erfaringer med fællesspisning?
Hvad gør I i jeres bofællesskab? Hvilke små eller store tricks har gjort jeres fællesspisning til en succes – eller en udfordring, I har lært noget af? Har I en opskrift, en rutine eller en opdagelse, der bør deles med andre?
💌 Vi vil rigtig gerne høre fra dig – skriv til Simone på simone@almenr.dk.
Loop Arkitekter
Den nemmeste genvej til mere hverdag sammen
Forestil dig, at du kun skal lave aftensmad to gange på seks uger. Eller tage opvasken to gange. Resten af tiden møder du bare op, sætter dig til bords og spiser med dine naboer. Det lyder næsten for godt til at være sandt – og alligevel er det virkeligheden i mange bofællesskaber.
Fællesspisning bliver igen og igen fremhævet som det store life-hack. For det handler ikke kun om mad. Det handler om, at vi sammen løser mange af hverdagens praktikaliteter.
Vi deler ressourcer og finder løsninger sammen – så måltidet bliver nemmere, og alt omkring det glider lidt lettere. Det er her, vi mærker, at vi ikke bare bor side om side – men faktisk bor sammen.
Dermed ikke sagt, at fællesspisning er nemt. I en familie på to kan man nemt blive uenige om, hvad der er lækkert, og hvor rent køkkenet skal efterlades – og det bliver ikke nemmere, når man er 50 personer. Derfor kræver fællesspisning rammer, evaluering og lidt fleksibilitet fra alles side.
En guide til fællesspisning
Sammen med Eline Sol Birkebæk Lange, konsulent i fællesspisning og grøn mad, har vi samlet opskrifter, hacks og håndgribelige råd i en praktisk manual. Eline har i årevis lavet mad til fællesskaber – både de små og de store – og står bag Regenerativt Køkken, der arbejder udelukkende med råvarer fra regenerativt landbrug.
Manualen er ikke en facitliste, men en hjælpende hånd. En slags landsbykogebog, til dig og jer, der gerne vil i gang – eller videre – med at gøre fællesspisning til en fast del af hverdagen.
1. Start med et fællesmøde
Det hele begynder med, at I sætter jer sammen og taler om rammerne:
Hvor tit vil I spise sammen? Hvad må maden koste? Skal fællesspisning være frivilligt eller obligatorisk? Hvem laver mad – og hvem tager opvasken?
Få styr på spillereglerne – og kom i gang. Det behøver ikke være perfekt fra start.
Det vigtigste er at begynde. Erfaring gør jer klogere.
2. Køkken og køkkenudstyr
Man kommer langt med basisgrej – knive, skærebrætter og en stor gryde. Men laver I ofte mad til mange, er det værd at investere i udstyr, der gør det nemmere:
Et industrikomfur, store gryder, robuste bageplader og en god opvaskemaskine kan gøre underværker i hverdagen.
3. Hygiejne og nedkøling – lær det vigtigste
Jo flere I er, jo vigtigere er hygiejnen. Sørg for at holde råvarer adskilt, vask hænder ofte – og varm eller køl maden korrekt. Fejlslagen nedkøling er den største risiko i et fælleskøkken. Tjek, om jeres køkken har kapacitet til at nedkøle store portioner sikkert.
👉 I manualen finder I konkrete eksempler på hygiejneregler og rengøringsplaner.
4. Lav en logbog – og lær af jer selv
Skriv ned, hvor meget mad I lavede, hvor meget der blev spist – og hvad der blev til overs. Det gør det lettere at justere næste gang. Logbogen kan være en fysisk mappe, en delt note eller et Google Sheet – bare det er nemt at bruge.
5. Brug ristaffel-princippet
Når mange spiser sammen, er fleksibilitet nøglen. Lav retter i elementer, så folk selv kan sammensætte deres tallerken: ris, grønt, toppings, dressinger og proteiner. Så er der plads til både småbørn, veganere og chili-elskere.
6. Vælg opskrifter, der fungerer til mange
Ikke alle retter skalerer godt. Brug opskrifter, der er testet i fællesskaber – som fungerer både praktisk og smagsmæssigt. Alt fra refried beans til vegetariske nudler. Brug dem som udgangspunkt og tilpas dem til jeres behov.
🍝 Download manualen her 🍝
Har du selv erfaringer med fællesspisning?
Hvad gør I i jeres bofællesskab? Hvilke små eller store tricks har gjort jeres fællesspisning til en succes – eller en udfordring, I har lært noget af? Har I en opskrift, en rutine eller en opdagelse, der bør deles med andre?
💌 Vi vil rigtig gerne høre fra dig – skriv til Simone på simone@almenr.dk.
Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?
Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.
Vil du følge med i Almenr?
Se mere
Se alle ↩
Få besked
Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme
