Aktuelt

Introworkshop for Fritidslandsbyen

Hvad ville i gøre, hvis i havde jeres helt egen landsby?

...Sådan lød åbningsspørgsmålet for deltagerne til Almenrs workshop for Fritidslandsbyen den 12. februar.

Fritidslandsbyen er et nyopstartet Almenr-koncept der arbejder på at bringe fællesskabstankegangen til de danske sommerhusområder. Og faktisk også de svenske. For den ene af de to første fritidslandsbyer som vil se dagens lys, er i en svensk skov tæt på Hörby, Skåne. Den anden grund som er i spil ligger i Ellinge Lyng en kort gåtur fra Sejrøbugtens hvide sandstrande.

Hvis nu vi gik sammen i et landsbylignende fællesskab, bygget på de drømme og fritidsønsker vi hver især har for vores sommerhuse, ville vi så i virkeligheden ikke kunne få meget mere værdi ud af vores område?

Hvis nu vi gik sammen og deltes om urtehaven, bådbyggeriet, bålpladsen eller strandturen, hvad ville det så gøre for måden vi bruger vores sommerhuse på og kommer hinanden ved?

Ud fra denne tankegang åbnede Almenr forrige tirsdag dørene op til en workshop, hvor interesserede deltagere og Almenrs team fik mulighed for at møde hinanden og udveksle drømme, værdier og tanker.

Formålet med workshoppen var at få skabt dialog omkring deltagernes interesser og fællespræferencer for at få dem indarbejdet i projektets fremtidige udformning, således at fritidslandsbyerne i så høj grad som muligt bliver designet på de potentielle beboeres præmisser.

Dette blev gjort over en god omgang fællesspisning efterfulgt af collage-lavning, LEGO-bygning, fællesbrainstorms og oplæg, både fra Almenr og fra de idérige deltagere.

Workshoppen var alt i alt en hyggelig aften i godt, mangfoldigt selskab. Med god plads både til de store tanker, de kreative løsninger, de nye bekendtskaber og de praktiske spørgsmål.

Almenr takker alle de fremmødte for en spændende og udbytterig aften og håber på at se endnu flere til næste workshop.

Interesseret i Fritidslandsbyen? Klik på linket nedenunder og læs mere.

FRITIDSLANDSBYEN

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.
Skrevet af

Michael

Få viden, nyheder og boligtilbud

Hold dig opdateret. Få indsigt og viden om bofællesskaber verden over. Bliv inviteret til at være med i nye bofællesskabsprojekter. Vær med i bevægelsen og kom til talks og events.

  • Bliv inviteret til nye bofællesskabsprojekter
  • Bliv inviteret til workshops og events
  • Få det månedlige nyhedsbrev

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme

Til forsiden ↩

Få besked på mail, når der er nye bofællesskaber på vej

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Succes :) 
Oops! Noget gik galt. Prøv igen :)