Hvordan skaber vi liv mellem husene?

Aktuelt

Hvordan skaber vi liv mellem husene?

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Til vores seneste Fællesbar inviterede vi fire ildsjæle til at deltage i en talk med titlen 'Livet skal leves mellem husene.' Vi er i fuld gang med at redigere materialet fra talken, som snart udkommer som podcast. Indtil da kan du blive klogere på tematikken og lære talerne bedre at kende: Louise Fiil, Esben Neander Kristensen og Kasper Reimer Bjørkskov.

Kan du ikke vente på podcastudgivelsen, kan du blive inspireret og se livestream optagelserne her.

Hvad er det vigtigste greb, som du - som designer - kan gøre for at skabe bedre liv mellem husene?

Louise Fiil Hansen. partner og designdirektør, SLA.

”I SLA designer vi naturbaserede byrum, der frembringer en unik atmosfære og sanseoplevelse. Med brug af træernes skyggespil, lyden af vinden i bladene og vand, der glitrer, søger vi at forbinde folk med naturen midt i byen. Det kan være en rundkørsel, der forvandles til en byskov, en industrihavn, der bliver til levende, sammenhængende byrum eller nye naturrige åndehuller i den tætte by. Forbindelsen til naturen gør os ikke kun gladere, men også sundere og tryggere. Ved at gøre den nye bynatur til omdrejningspunktet i vores fælles byrum kan vi skabe de bedste betingelser og steder for liv – alle former for liv. Byens rum spiller også en afgørende rolle i forhold til at løse urbane udfordringer som skybrud, overophedning, luft- og støjforurening og samtidig skabe rekreative mødesteder og uderum, der bidrager til vores øgede trivsel og livskvalitet.”

Esben Neander Kristensen, team director for masterplanningog design global, Gehl.

”Det mest grundlæggende er nok, at vi skal bruge vores kræfter som designere på at skabe inviterende byrum. Der skal være en grund til at bruge sin tid der. Noget at sidde på og under. Noget at se på - gerne andre mennesker. En aktivitet, der gerne skal veksle i løbet af dagen og året. Bygninger - særligt stueetager og kanter eller overgange - skal helst tænkes i sammenhæng med byrummet, så der er en god forbindelse mellem inde og ude. Og vi skal sikre gode betingelser for at en mangfoldig blanding af brugere kan føle sig hjemme og møde andre mennesker. Byrummet er sjovt nok et af de få steder, hvor vi stadig støder lidt tilfældigt på hinanden. Vi skal tænke på kritisk masse af mennesker og aktiviteter. Byrum skal hellere være lidt for små end for store. Vi har en overvægt af store og døde byrum. Mikroklima, læ og ly for sol, vind og regn er også en grundlæggende værdi.”

Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, Head of R&D, EFFEKT

”I en verden, hvor seks af ni planetære tærskler allerede er overskredet, er det afgørende at omdefinere vores opfattelse af bæredygtighed. Traditionelt har bæredygtighed ofte været forstået som en praksis, der handler om "ikke at forvolde mere skade". Men i et økosystem, hvor vi allerede har overskredet størstedelen af de planetære grænser, er denne tilgang klart utilstrækkelig. At tilstræbe en status quo, hvor vi blot forsøger ikke at forværre situationen, er ikke kun kortvarig tænkning, men også en farlig illusion. For at manifestere et virkelig bæredygtigt samfund er det essentielt at gå ud over denne passive forståelse. Det kræver en proaktiv, regenerativ indsats, som både er intensiv og omfattende, og som bygger på en dyb strukturel transformation. Vores nye opfattelse af bæredygtighed bør se ud over den nuværende tilstand og stræbe efter en model for langvarig bæredygtighed, hvor vi proaktivt revitaliserer vores økosystemer og samfund. At blive ved med at overskride planetære grænser, eller at leve i et konstant "overshoot", kan ikke og bør ikke være vores målsætning. Dette er en samtale, som vi alle bør tage del i. Verden er ikke den samme længere. Vi kan ikke rumme den nye verden med forældede koncepter, teorier og tilgange. I krisen ligger muligheden for en ny og bedre verden. ”

Lars Lundbye, stiftende partner i Almenr, er moderator til denne Talk & Fællesbar & Livestream.

"Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. For det kan godt lade sig gøre! Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer. Vi har en metode for det og nogle designprincipper. Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. "

Læs også vores debatindlæg om livet mellem husene her:
"Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives".

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Til vores seneste Fællesbar inviterede vi fire ildsjæle til at deltage i en talk med titlen 'Livet skal leves mellem husene.' Vi er i fuld gang med at redigere materialet fra talken, som snart udkommer som podcast. Indtil da kan du blive klogere på tematikken og lære talerne bedre at kende: Louise Fiil, Esben Neander Kristensen og Kasper Reimer Bjørkskov.

Kan du ikke vente på podcastudgivelsen, kan du blive inspireret og se livestream optagelserne her.

Hvad er det vigtigste greb, som du - som designer - kan gøre for at skabe bedre liv mellem husene?

Louise Fiil Hansen. partner og designdirektør, SLA.

”I SLA designer vi naturbaserede byrum, der frembringer en unik atmosfære og sanseoplevelse. Med brug af træernes skyggespil, lyden af vinden i bladene og vand, der glitrer, søger vi at forbinde folk med naturen midt i byen. Det kan være en rundkørsel, der forvandles til en byskov, en industrihavn, der bliver til levende, sammenhængende byrum eller nye naturrige åndehuller i den tætte by. Forbindelsen til naturen gør os ikke kun gladere, men også sundere og tryggere. Ved at gøre den nye bynatur til omdrejningspunktet i vores fælles byrum kan vi skabe de bedste betingelser og steder for liv – alle former for liv. Byens rum spiller også en afgørende rolle i forhold til at løse urbane udfordringer som skybrud, overophedning, luft- og støjforurening og samtidig skabe rekreative mødesteder og uderum, der bidrager til vores øgede trivsel og livskvalitet.”

Esben Neander Kristensen, team director for masterplanningog design global, Gehl.

”Det mest grundlæggende er nok, at vi skal bruge vores kræfter som designere på at skabe inviterende byrum. Der skal være en grund til at bruge sin tid der. Noget at sidde på og under. Noget at se på - gerne andre mennesker. En aktivitet, der gerne skal veksle i løbet af dagen og året. Bygninger - særligt stueetager og kanter eller overgange - skal helst tænkes i sammenhæng med byrummet, så der er en god forbindelse mellem inde og ude. Og vi skal sikre gode betingelser for at en mangfoldig blanding af brugere kan føle sig hjemme og møde andre mennesker. Byrummet er sjovt nok et af de få steder, hvor vi stadig støder lidt tilfældigt på hinanden. Vi skal tænke på kritisk masse af mennesker og aktiviteter. Byrum skal hellere være lidt for små end for store. Vi har en overvægt af store og døde byrum. Mikroklima, læ og ly for sol, vind og regn er også en grundlæggende værdi.”

Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, Head of R&D, EFFEKT

”I en verden, hvor seks af ni planetære tærskler allerede er overskredet, er det afgørende at omdefinere vores opfattelse af bæredygtighed. Traditionelt har bæredygtighed ofte været forstået som en praksis, der handler om "ikke at forvolde mere skade". Men i et økosystem, hvor vi allerede har overskredet størstedelen af de planetære grænser, er denne tilgang klart utilstrækkelig. At tilstræbe en status quo, hvor vi blot forsøger ikke at forværre situationen, er ikke kun kortvarig tænkning, men også en farlig illusion. For at manifestere et virkelig bæredygtigt samfund er det essentielt at gå ud over denne passive forståelse. Det kræver en proaktiv, regenerativ indsats, som både er intensiv og omfattende, og som bygger på en dyb strukturel transformation. Vores nye opfattelse af bæredygtighed bør se ud over den nuværende tilstand og stræbe efter en model for langvarig bæredygtighed, hvor vi proaktivt revitaliserer vores økosystemer og samfund. At blive ved med at overskride planetære grænser, eller at leve i et konstant "overshoot", kan ikke og bør ikke være vores målsætning. Dette er en samtale, som vi alle bør tage del i. Verden er ikke den samme længere. Vi kan ikke rumme den nye verden med forældede koncepter, teorier og tilgange. I krisen ligger muligheden for en ny og bedre verden. ”

Lars Lundbye, stiftende partner i Almenr, er moderator til denne Talk & Fællesbar & Livestream.

"Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. For det kan godt lade sig gøre! Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer. Vi har en metode for det og nogle designprincipper. Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. "

Læs også vores debatindlæg om livet mellem husene her:
"Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives".

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se mere

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme

Hvordan skaber vi liv mellem husene?

Aktuelt

Tema

Fælles-
skaber

Hvordan skaber vi liv mellem husene?

Hvordan skaber vi liv mellem husene?

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Til vores seneste Fællesbar inviterede vi fire ildsjæle til at deltage i en talk med titlen 'Livet skal leves mellem husene.' Vi er i fuld gang med at redigere materialet fra talken, som snart udkommer som podcast. Indtil da kan du blive klogere på tematikken og lære talerne bedre at kende: Louise Fiil, Esben Neander Kristensen og Kasper Reimer Bjørkskov.

Kan du ikke vente på podcastudgivelsen, kan du blive inspireret og se livestream optagelserne her.

Hvad er det vigtigste greb, som du - som designer - kan gøre for at skabe bedre liv mellem husene?

Louise Fiil Hansen. partner og designdirektør, SLA.

”I SLA designer vi naturbaserede byrum, der frembringer en unik atmosfære og sanseoplevelse. Med brug af træernes skyggespil, lyden af vinden i bladene og vand, der glitrer, søger vi at forbinde folk med naturen midt i byen. Det kan være en rundkørsel, der forvandles til en byskov, en industrihavn, der bliver til levende, sammenhængende byrum eller nye naturrige åndehuller i den tætte by. Forbindelsen til naturen gør os ikke kun gladere, men også sundere og tryggere. Ved at gøre den nye bynatur til omdrejningspunktet i vores fælles byrum kan vi skabe de bedste betingelser og steder for liv – alle former for liv. Byens rum spiller også en afgørende rolle i forhold til at løse urbane udfordringer som skybrud, overophedning, luft- og støjforurening og samtidig skabe rekreative mødesteder og uderum, der bidrager til vores øgede trivsel og livskvalitet.”

Esben Neander Kristensen, team director for masterplanningog design global, Gehl.

”Det mest grundlæggende er nok, at vi skal bruge vores kræfter som designere på at skabe inviterende byrum. Der skal være en grund til at bruge sin tid der. Noget at sidde på og under. Noget at se på - gerne andre mennesker. En aktivitet, der gerne skal veksle i løbet af dagen og året. Bygninger - særligt stueetager og kanter eller overgange - skal helst tænkes i sammenhæng med byrummet, så der er en god forbindelse mellem inde og ude. Og vi skal sikre gode betingelser for at en mangfoldig blanding af brugere kan føle sig hjemme og møde andre mennesker. Byrummet er sjovt nok et af de få steder, hvor vi stadig støder lidt tilfældigt på hinanden. Vi skal tænke på kritisk masse af mennesker og aktiviteter. Byrum skal hellere være lidt for små end for store. Vi har en overvægt af store og døde byrum. Mikroklima, læ og ly for sol, vind og regn er også en grundlæggende værdi.”

Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, Head of R&D, EFFEKT

”I en verden, hvor seks af ni planetære tærskler allerede er overskredet, er det afgørende at omdefinere vores opfattelse af bæredygtighed. Traditionelt har bæredygtighed ofte været forstået som en praksis, der handler om "ikke at forvolde mere skade". Men i et økosystem, hvor vi allerede har overskredet størstedelen af de planetære grænser, er denne tilgang klart utilstrækkelig. At tilstræbe en status quo, hvor vi blot forsøger ikke at forværre situationen, er ikke kun kortvarig tænkning, men også en farlig illusion. For at manifestere et virkelig bæredygtigt samfund er det essentielt at gå ud over denne passive forståelse. Det kræver en proaktiv, regenerativ indsats, som både er intensiv og omfattende, og som bygger på en dyb strukturel transformation. Vores nye opfattelse af bæredygtighed bør se ud over den nuværende tilstand og stræbe efter en model for langvarig bæredygtighed, hvor vi proaktivt revitaliserer vores økosystemer og samfund. At blive ved med at overskride planetære grænser, eller at leve i et konstant "overshoot", kan ikke og bør ikke være vores målsætning. Dette er en samtale, som vi alle bør tage del i. Verden er ikke den samme længere. Vi kan ikke rumme den nye verden med forældede koncepter, teorier og tilgange. I krisen ligger muligheden for en ny og bedre verden. ”

Lars Lundbye, stiftende partner i Almenr, er moderator til denne Talk & Fællesbar & Livestream.

"Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. For det kan godt lade sig gøre! Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer. Vi har en metode for det og nogle designprincipper. Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. "

Læs også vores debatindlæg om livet mellem husene her:
"Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives".

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Til vores seneste Fællesbar inviterede vi fire ildsjæle til at deltage i en talk med titlen 'Livet skal leves mellem husene.' Vi er i fuld gang med at redigere materialet fra talken, som snart udkommer som podcast. Indtil da kan du blive klogere på tematikken og lære talerne bedre at kende: Louise Fiil, Esben Neander Kristensen og Kasper Reimer Bjørkskov.

Kan du ikke vente på podcastudgivelsen, kan du blive inspireret og se livestream optagelserne her.

Hvad er det vigtigste greb, som du - som designer - kan gøre for at skabe bedre liv mellem husene?

Louise Fiil Hansen. partner og designdirektør, SLA.

”I SLA designer vi naturbaserede byrum, der frembringer en unik atmosfære og sanseoplevelse. Med brug af træernes skyggespil, lyden af vinden i bladene og vand, der glitrer, søger vi at forbinde folk med naturen midt i byen. Det kan være en rundkørsel, der forvandles til en byskov, en industrihavn, der bliver til levende, sammenhængende byrum eller nye naturrige åndehuller i den tætte by. Forbindelsen til naturen gør os ikke kun gladere, men også sundere og tryggere. Ved at gøre den nye bynatur til omdrejningspunktet i vores fælles byrum kan vi skabe de bedste betingelser og steder for liv – alle former for liv. Byens rum spiller også en afgørende rolle i forhold til at løse urbane udfordringer som skybrud, overophedning, luft- og støjforurening og samtidig skabe rekreative mødesteder og uderum, der bidrager til vores øgede trivsel og livskvalitet.”

Esben Neander Kristensen, team director for masterplanningog design global, Gehl.

”Det mest grundlæggende er nok, at vi skal bruge vores kræfter som designere på at skabe inviterende byrum. Der skal være en grund til at bruge sin tid der. Noget at sidde på og under. Noget at se på - gerne andre mennesker. En aktivitet, der gerne skal veksle i løbet af dagen og året. Bygninger - særligt stueetager og kanter eller overgange - skal helst tænkes i sammenhæng med byrummet, så der er en god forbindelse mellem inde og ude. Og vi skal sikre gode betingelser for at en mangfoldig blanding af brugere kan føle sig hjemme og møde andre mennesker. Byrummet er sjovt nok et af de få steder, hvor vi stadig støder lidt tilfældigt på hinanden. Vi skal tænke på kritisk masse af mennesker og aktiviteter. Byrum skal hellere være lidt for små end for store. Vi har en overvægt af store og døde byrum. Mikroklima, læ og ly for sol, vind og regn er også en grundlæggende værdi.”

Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, Head of R&D, EFFEKT

”I en verden, hvor seks af ni planetære tærskler allerede er overskredet, er det afgørende at omdefinere vores opfattelse af bæredygtighed. Traditionelt har bæredygtighed ofte været forstået som en praksis, der handler om "ikke at forvolde mere skade". Men i et økosystem, hvor vi allerede har overskredet størstedelen af de planetære grænser, er denne tilgang klart utilstrækkelig. At tilstræbe en status quo, hvor vi blot forsøger ikke at forværre situationen, er ikke kun kortvarig tænkning, men også en farlig illusion. For at manifestere et virkelig bæredygtigt samfund er det essentielt at gå ud over denne passive forståelse. Det kræver en proaktiv, regenerativ indsats, som både er intensiv og omfattende, og som bygger på en dyb strukturel transformation. Vores nye opfattelse af bæredygtighed bør se ud over den nuværende tilstand og stræbe efter en model for langvarig bæredygtighed, hvor vi proaktivt revitaliserer vores økosystemer og samfund. At blive ved med at overskride planetære grænser, eller at leve i et konstant "overshoot", kan ikke og bør ikke være vores målsætning. Dette er en samtale, som vi alle bør tage del i. Verden er ikke den samme længere. Vi kan ikke rumme den nye verden med forældede koncepter, teorier og tilgange. I krisen ligger muligheden for en ny og bedre verden. ”

Lars Lundbye, stiftende partner i Almenr, er moderator til denne Talk & Fællesbar & Livestream.

"Det er bekymrende, at vi faktisk er enige! Både arkitekter, bygherrer og byplanlæggere vil gerne skabe dynamiske byer. Alligevel viser virkeligheden noget andet. Økonomiske hensyn, tidsplaner og gammeldags rationalitet vejer tungere end mennesker og natur. I Almenr arbejder vi med, hvordan man skaber og samskaber levende og dynamiske landsbyer - for mennesker og ikke maskiner. For det kan godt lade sig gøre! Der er fantastiske eksempler på tilgange, der hylder menneskelivet og vel at mærke eksempler - fra Gehl over Alexander til de nye naturbaserede tilgange – der trækker på observationer af praksis; på hvordan naturen selv designer, og hvordan mennesker selv organiserer sig. De er empiriske! I Almenr bliver den viden til designprincipper, når vi samskaber vores landsbyer. Vi har en metode for det og nogle designprincipper. Det har vist os, at det faktisk er ganske enkelt at skabe en levende landsby, hvor mennesker og natur trives. "

Læs også vores debatindlæg om livet mellem husene her:
"Sådan designer vi landsbyer, hvor mennesker og natur trives".

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme