Vi har seks års fødselsdag! Derfor har vi fået lyst til at gøre status. Hvilke erfaringer har vi gjort os, og hvordan tager vi de erfaringer med os i de kommende år, så vi gør det fælles bedste endnu bedre i alle nye landsbyer. Sammen. Vi er faktisk rykket vildt i de sidste seks år, og vi er ret stolte af resultaterne:

🏡 250 familier har satset på et bedre liv i fællesskab og radikalt løftet deres livskvalitet.

🏡 Fire bygge- og bofællesskaber er blevet realiseret.

🏡 Tre nye landsbyer er på tegnebrættet i år, og fire mere under udvikling …

Almenr er født ud af en næsten overmodig vision om at ændre den måde, vi skaber boliger på, så de gode og meningsfyldte relationer kommer først! Vi ved, at dét, der dikterer livskvalitet, sundhed og lykke, mere end noget andet er vores hverdagsrelationer. Og vi oplever, at det traditionelle ejendomsmarked går den stik modsatte vej med boliger gearet til individualisering, convenience og profit – med ensomhed, livsstilssygdomme, social uretfærdighed og ikke mindst store negative miljøpåvirkninger som følgesvende.  

På den baggrund satte vi os for nu seks år siden for at sprænge rammerne i ejendomsbranchen og gentænke hele logikken. Genopfinde det lokale, genopfinde en fair finansiering gennem fællesskab og genopfinde landsbyen. Almenr-platformen blev skabt og har udviklet sig til – måske verdens største – platform for borgerdreven boligudvikling. Den gør det muligt, at mennesker går sammen, designer sammen, finansierer sammen, bygger sammen og til sidst flytter ind i en landsby, de selv har bestemt, hvordan skal være.  

Vi satte os for at give magten tilbage til dem, der selv skal leve og bo i husene i mange, mange år. Og selvom vi også har måttet gå meget igennem med Covid, Ukraine-krig, rekord-regn og meget andet, så synes vi faktisk, vi er godt på vej!

Vi vil gerne dele vores tanker og erfaringer. Vi har derfor inviteret Per Feldthaus, der er vores administrerende direktør, arkitekt og byggeansvarlig, og vores kreative direktør og stiftende partner, Lars Lundbye til at svare på 11 spørgsmål, der alle sammen handler om, hvor Almenr er her i februar 2024.

‍Per Feldthaus – Status på byggefællesskabet:

🏡 1. Når du ser tilbage, hvad har været de største sejre, når det handler om byggeriet?

Per: Jeg synes, den største sejr er, at vi er lykkedes med at samle de kommende beboere, når vi går i gang med at udvikle vores projekter. Vi indgår i dialog med dem fra start, så de bliver medskabere af deres egen nye bolig og deres eget nye bofællesskab.

Vores metode adskiller sig radikalt fra den måde, som branchen traditionelt set griber projektudvikling an. Typisk udvikles boligprojekter på baggrund af erfaring fra tidligere projekter. Når man ikke kender de konkrete beboere og kan gå i dialog med dem, baserer man sine løsninger på erfaringer fra tidligere projekter: Hvad kan man erfaringsmæssigt sælge eller leje ud? Man kan lidt groft sige, at man bygger efter fortidens behov og ikke efter de fremtidige beboeres ønsker og behov.

I mit tidligere virke i virksomheden Arkitema (som adm. direktør) lavede vi analyser, der i sin essens viste, at arkitekter tegner for f.eks. developere eller investorer og ikke for slutbrugerne - altså dem, der skal bo og leve i husene. Kunden var aldrig slutbrugeren.

I Almenr er vi gået en anden vej, og vi ser det som en stor sejr, at vi er lykkes med det. Vi har rekrutteret og samlet beboere, og sammen har vi skabt de fysiske rammer – husene, fælleshusene og hele bebyggelsen - som skal danne rammen om deres kommende fællesskab.

Det interessante ved vores bygge- og bofællesskaber er, at vores beboere faktisk har en høj ambition omkring bæredygtighed og materialevalg. De er med til at kommentere på de løsninger, som vi og vores rådgivere foreslår. De ønsker materialer uden brug af kemikalier og plastik, og de vil bo i boliger, der er bygget, så de ”kan ånde”! Det betyder også, at fordi vi bygger sammen med beboerne, kan vi gå længere i forhold til bæredygtighed og sunde materialer og vælge løsninger, som andre vil være nervøse for at anvende eller prøve af.

🏡 2. … og de største udfordringer?

Per: En af de største udfordringer har været balancen mellem den individuelle frihed og fællesskabet.

For eksempel har beboerne i bofællesskabet Fridlev haft stor frihed i forhold til at vælge, hvordan deres bolig skulle indrettes og hvilke materialer, der skulle benyttes.

Jeg er helt sikker på, at det opleves som en kvalitet, at du kan træffe alle disse detail valg i din egen bolig: Hvilket køkken vil du have, hvilke hårde hvidevarer, gulve og fliser, og hvor ønsker du dine indvendige vægge skal stå, ønsker du et eller to badeværelser og så videre.

Men vores erfaring er efterfølgende, at jo flere valg, vi giver mulighed for, jo mere kan vi skabe forvirring, usikkerhed og risiko for fejl og bristede forventninger, fordi der kan ske misforståelser hele vejen rundt fra os til beboer, til entreprenør, til underleverandør og håndværker. Og et andet aspekt er, at jo flere detail valg, jo mere flytter man fokus fra fællesskabet til sin egen individuelle bolig.

Vi vil gerne give beboerne meget frihed og den værdiskabelse, det giver at kunne detail vælge til sin bolig, men det er også hele tiden en afvejning af, hvor vi alle sammen bedst lægger vores tid, penge og engagement.

🏡 3. Bofællesskabet Sjællandsk Muld har sat nye standarder for nybyggeri. For første gang i Danmark har husejere kunnet tilvælge genbrugsmaterialer i deres nye hus. Hvilke erfaringer har Almenr gjort sig, når det handler om tilvalgsprocesser?

Per: Den positive historie er, at vi faktisk har muliggjort brug af genbrugsmaterialer i bofællesskabet Sjællandsk Muld. Noget, der ellers er ret vanskeligt i byggebranchen.

Beboerne har kunnet tilvælge enkelte genbrugsmaterialer til deres gulve og lofter – materialer, som enten har været brugt i et andet byggeri, der er nedrevet eller har været restpartier fra en overskudsproduktion.

Vi er superglade for, at det er lykkes, for genbrugsmaterialer er vanskelige at implementere i nybyggerier. Store dele af byggebranchen arbejder på at kunne lykkes med at genanvende byggematerialer, men mange må give op på vejen, fordi det er svært.

Genbrugsmaterialer er vanskelige at få certificerede, og det kan være svært at planlægge brugen af dem, fordi man f.eks. ikke altid ved hvor meget restlager, man har adgang til.

Vores gode samarbejde med Enemærke & Petersen og Genbyg har heldigvis gjort, at vi har formået at sætte genbrugsmaterialerne i et system, så vi kunne bruge dem som beboertilvalg i Sjællandsk Muld.

Det er en supergod erfaring, som vi tager os med videre. Det kan lade sig gøre! ‍

🏡 4. En af byggebranchens helt store udfordringer er at kunne aflevere et fejlfrit nybyggeri - til tiden! Hvilke erfaringer har Almenr gjort sig?

Per: Det har også været vores udfordring! Dilemmaet består i, at alle ønsker, at byggeriet bliver hurtigt færdigt: Beboerne, fordi de så kan flytte hurtigere ind. Bygherren, så der spares byggerenter. Entreprenørerne, så der spares penge på at have byggepladsen kørende osv.

Tidsplaner og kontrakter skrues sammen, så de efterkommer disse ønsker, og der indbygges dagbøder, hvis de ikke overholdes. Resultatet kan så blive, at der pludselig ikke er tid nok til sidst til at gøre tingene færdige, og byggeriet afleveres med fejl og mangler, der skal udbedres efter, at beboerne er flyttet ind - til stor frustration for alle.

I Fridlev stod vi med beboere, der havde været længe undervejs og var blevet lovet indflytning til en bestemt dato. Nogle havde planlagt flytning og indkøring af børn i ny børnehave. Andre havde opsagt deres hidtidige lejemål, solgt deres gamle ejendom eller bare glædede sig til at flytte ind.

Entreprenøren havde dels et ønske om at imødekomme denne dato, men havde også et ønske om at undgå dagbøder, der ville blive udløst, hvis den lovede indflytningsdato ikke blev overholdt. Det betød i realiteten, at boligerne blev afleveret med en række fejl og mangler, som kunne være undgået, hvis man havde brugt en eller to måneder mere, inden beboerne flyttede ind.

I en byggefase er der mange aktører og mange ting, du hverken har kontrol over eller indflydelse på: Usædvanligt store regnmængder, der sætter byggeriet tilbage. En leverandør af et bestemt materiale går konkurs. Et skib sætter sig på tværs af Suezkanalen, og dine leverancer kan ikke komme frem til den aftalte tid. Hårde hvidevarer, du bestilte for et år siden, er gået ud af produktion osv.

Alt dette betyder, at man ofte må ændre på tidsplanen undervejs, selvom man på bedste vis prøver at gardere sig. Hvis sådanne omstændigheder opstår de sidste måneder op til aflevering, kæmper alle en kamp for at komme i mål ”til tiden”. Og det medfører så for ofte, at der afleveres med for mange fejl og mangler.

Drømmen er selvfølgelig, at vi har et par måneder - fra et byggeri er færdigt til, at beboerne kan flytte ind - for så mindsker vi stress-og frustrationsfaktorer hele vejen rundt og har en god periode til at rette de fejl og mangler, som uundgåeligt er i et nybyggeri. Ambitionen er at levere et fejlfrit byggeri, hvilket i virkelighedens verden kun sker yderst sjældent.

🏡 5. Almenr har flere byggerier på tegnebrættet i de kommende år. Med de erfaringer, som du har gjort dig, hvad er så det allervigtigste at huske på fremover?

Per: Det er, at vi gjorde det – og at vi kan det! Jeg synes rent faktisk, at vi er lykkedes med at lave nogle rigtigt fine, karakterfyldte byggerier, hvor både arkitektur og byggekvalitet er i orden. Vi er også lykkedes med at lave nogle rigtigt gode fællesskaber med beboere, der oplever en høj grad af livskvalitet.  

Årsagen til, at den traditionelle byggebranche ikke involverer beboere – og i stedet taler med bl.a. rådgivende arkitekter og ejendomsmæglere – er, at beboerinvolvering er pissesvært. Når man bygger, er der så mange ting, man ikke undervejs kan styre, og man har i forvejen rigtigt meget at gøre med de eksisterende byggeaktører. Vi har også lært, at løbende information og kommunikation er helt essentielt – man kan aldrig kommunikere for meget.

Vi er lykkedes med at skabe både byggerier og fællesskaber, som beboerne selv har drømt om at flytte ind i. Og det er den vej, vi skal gå fremover – for vores historie viser, at det kan lade sig gøre. Vi har vist en vej.

Lars Lundbye – Status på bofællesskabet

Introduktion: Det unikke ved Almenr er faktisk ikke, at vi bygger bofællesskaber (selvom det selvfølgeligt er det meget synlige resultat), men mere måden vi gør det på: At vi bygger det fællesskab, der skal være i og omkring husene. Det betyder, at du som kommende beboer kender dine naboer, før du flytter ind, fordi du har deltaget i workshops og designprocesser, picnics og studieture og været medskaber af bofællesskabets værdier, rammer og regler. Fællesskabet har fået slebet masser af kanter af, har lært hinanden at kende, fået skabt kultur og en masse sociale værktøjer, der gør bofællesskabet stærkt fra dag ét.

🏡 6. Allerførst: Hvorfor vælger Almenr den besværlige vej: Både at ville skabe fællesskaber og byggefællesskaber. Man kunne også bare bygge husene – og så lade beboerne om resten …?  

Lars: Godt spørgsmål: Hvorfor sætte sig selv midt i masser af problemer og konflikter, som er en naturlig del af sociale processer? Det gør vi ud fra den helt klare overbevisning, at fællesskabet bliver bedre af det! Og også den erfaring, at de fysiske kvaliteter (arkitektur, bæredygtighed, rum) bliver bedre, når slutbruger og designer er tæt forbundne.  

Og vi gør det også ud fra et mere ideologisk standpunkt: Nemlig at hele den kooperative model, som byggefællesskaber er udsprunget af, er en af de meste socialt bæredygtige bevægelser, vi kender til. Et ”hjem” er så meget mere end et hus. Det er relationer, identitet, sprog, familie, krop, kultur, fortællinger og mange andre kvaliteter – og når vi er medskabere, så bygger vi hjemmet med alle disse kvaliteter i spil og er ikke bare ”købere” af et hus.  

🏡 7. Når du ser tilbage på de sidste seks år, hvad har været de største sejre, når det handler om at skabe fællesskaber?

Lars: Det er superkonkret: Når jeg besøger en af de foreløbigt fire landsbyer, ser og mærker det vilde og meget konkrete fællesskab, der blomstrer, og oplever den enorme kraft og evne til selvorganisering og den store passion – så gør dét det hele værd! Det er de helt konkrete familier og det meget federe liv i fællesskabets tegn, vi er med til at gøre muligt, som får mig op om morgenen.

Og så må jeg også tilstå en næsten barnlig glæde, når jeg står på en af vores byggepladser og ser, hvordan træbyggeriet, de organiske byggematerialer, solcellerne mm. konkret løftes af store gravemaskiner og kraner, og møder håndværkere, der helt tydeligt også oplever en stor glæde ved at få lov til at arbejde med kvalitet! Når man som jeg er passioneret om kooperativer og fælleder, så er der også en slags politisk sejr, som betyder meget:

Da vi lykkedes med vores store partnerskabsaftale med Enemærke&Petersen. Da vi fik realkreditinstitutionerne med på vores paradigme-aftaler. Da direktøren for vores fantastiske bank Merkur Andelskasse udtalte: Hvis Merkur var i ejendomsbranchen, ville vi være Almenr.

Eller de efterhånden mange gange, jeg bliver ringet op af en borgmester eller planchef, der siger: “Dét, I laver med borgerdreven udvikling, er bare så meget mere interessant end traditionel ejendomsudvikling, så vil I ikke komme på besøg til kaffe? –  vi har nogle grunde.”

‍🏡 8. Hvordan tackler man, at nogle beboere har været med fra starten, andre kommer med to måneder før indflytning? køber et hus et par måneder, før de flytter ind. De første kan føle sig som del af et fællesskab, mens de sidste måske mere kan føle, de ”bare” køber et hus i et bofællesskab?

Lars: Det er ikke helt let, og her kommer de ”gamle” ind som uundværlige ildsjæle. Nye familier skal ”onboardes”, som det hedder så fint og blive en del af den kultur, der i et vist omfang allerede ved at blive dannet. Vores erfaring er meget entydigt, at det at fastholde ”køber-identitet” er gift for både fællesskabet og for den individuelle glæde, da den fokuserer på ”huset” som forbrugsobjekt, mens det jo i virkeligheden er relationerne, det handler om  –  om ”hjemmet” i holistisk forstand. Det er en af de ting, vi arbejder hårdt på at blive bedre til, for det kan ikke undgås, at der sker en vis udskiftning i løbet af de omkring tre år, det tager for en landsby at realiseres.  

🏡 9. Indrømmet, fællesskaber kan jo også være besværlige. I Fritidslandsbyen Gammalstorp skal andelshaverne bliver enige om, hvordan hvert hus skal indrettes med møbler og andet interiør. I Fridlev skal man bl.a. finde ud af, hvor mange gange om ugen man skal spise sammen, og hvor meget det skal koste. Hvad står klart for dig efter de sidste års ”fælles-skabning”?

Lars: Vi lever i en tidsalder, hvor ”markedet” fokuserer ensidigt på at gøre os ”frie” og individuelle som forbrugere: Hver vores Ipad med hver vores Netflixfilm og hver vores ynglings-fastfood i hvert vores værelse. Jeg er selv barn af den bølge og elsker min frihed. Men jeg mærker også som så mange andre bagsiden, der er et tab af mening og relationer. Og ja – det er besværligt! Man skal gå på kompromis, man skal blive enige, man skal lære, at konflikter er helt naturlige og midt i det kunne fastholde den gode tone. Man skal helt grundlæggende omfavne livet i al dets mangfoldighed og kompleksitet.  

Helt som i naturen. For mig er fælles-skabning en rejse tilbage til naturen. Sådan har vi levet i årtusinder, indtil industrialiseringen og den moderne kapitalisme opfandt den individuelle forbruger. Vi har faktisk masser af indlejret erfaring og kompetence, men den skal findes frem og forfines. Den autonome frihed og mulighed for udfoldelse er en kæmpe gave, vi moderne mennesker har fået og ikke må give køb på, men den skal balanceres af fællesskab og ”the power of we”, så vi ikke som individer i virkeligheden bare bliver taget til fange af nogle store kommercielle kræfter, så friheden bliver illusorisk. Når vi arbejder med landsbyer, er det derfor altid med ambitionen om at finde balancen mellem den private frihed og det forpligtende fællesskab.

🏡 10. Byggebranchen er en branche med indbyggede udfordringer, og mange faktorer skal spille sammen for, at et byggeri kan lykkes. Vejret skal være med. Materialer fra eksterne leverandører skal ankomme planlagt. Priser skal holde. Og så videre. Hvad har du lært om, hvordan byggebranchen med dens indbyggede udfordringer kan påvirke et fællesskab?

Lars: Det helt store positive er, at vores kooperative partnerskabs-model holder: Risici ved byggeri og chancen for fejl er enorm. Men ved, at vi har arbejdet så meget med vores partnerskabsmodeller, har vi kunnet undgå, at regninger blev sendt videre til beboerne. Selvom der også i landsbyerne bygges med masser af fejl, er samarbejdsviljen hos leverandører meget stor, og fejlene bliver rettet i god stil. Samtidigt oplever vi også en stor vilje hos partnerne om at lære og blive bedre, fordi vi som bygherrer også er ordentlige og fair.  

En af de største negative erfaringer er, hvor svært det er at påvirke selve byggeriets traditionelle problemer. Vi er jo bygherrer på vegne af og sammen med beboerne, mens selve byggeriet varetages af totalentreprenør med en række underleverandører, og vi troede ærligt talt, at vi kunne styre mere, end vi kan. Byggeri har rigtigt mange indbyggede faldgruber, og vores leverandører falder, som i alle andre byggerier, også i dem.  

En stor psykologisk udfordring for os i Almenr er, at f.eks. forsinkelser eller fejl kan skabe en konflikt mellem nogle beboere og os, fordi beboerne ikke ser kompleksiteten, og derfor fejlagtigt tror, at det er Almenr, der bygger. Vi er bygherre sammen med beboerne, hvilket langt de fleste forstår konsekvenserne af, men vi får en del tæsk undervejs, når en beboer oplever f.eks. en forsinkelse. Vores selvopfattelse - og også faktiske rolle – er, at vi 100% er beboernes frontkæmpere, og den slags "tæsk" gør selvfølgeligt lidt ondt, men vi har stor forståelse for det og øver os i at leve med det.  

🏡 11. Med de erfaringer, du har gjort dig i forhold til at skabe fællesskaber, hvad er så det vigtigste, du vil tage med videre?

Lars: Vi kan godt selv! Der er mange ordsprog, som virker som klicheer: ”Fællesskab gør stærkt”, “it takes a village to raise a child” eller Margareth Meads: ”Never doubt that a small group of thoughtful, committed citizens can change the world; indeed, it's the only thing that ever has.” Men at opleve sandheden i dem – det er lidt af en åbenbaring!

Faktisk er jeg overbevist om, at fællesskab er den eneste holdbare vej til en bæredygtig verden: Relationer, ansvar, empati, vidensdeling, ressourcedeling – det er helt fundamentale betingelser for at skabe liv - og forskningen er meget entydig:

Relationer betyder alt for vores sundhed og levetid, og socialt ansvar og solidaritet er essentielle kvaliteter for at mønstre en adfærd, som tænker langsigtet og ikke ødelægger klima og miljø. Vi er faktisk midt i en global fællesskabs-revolution! Og det er stærkt, at vi sammen har fået flere landsbyer og fællesskaber til at lykkes igennem de sidste seks år - og vi fortsætter rejsen. Sammen.  

‍