Vi har kaldt 2024 for fællesskabernes år. Mens vi skaber og bygger beboerdrevne landsbyer, følger vi også fire individuelle fælles-skabere igennem året. Vi portrætterer dem. Hvem er de, hvad er deres drøm for året, og hvordan bliver den realiseret? Vi starter med Kristian Mouridsen fra Fritidslandsbyen Gammalstorp.

Kristian er 42 år og gift med Marie Gry Stoltenberg. Sammen har de børnene Eskil på 10 år og Lauge på 7 år.

Fritidslandsbyen er en dele-økonomisk og andelsdrevet sommerhuslandsby, der ligger ved Hörby i Sydsverige - godt en times kørsel fra København. I øjeblikket er der 85 andelshavere, og de første huse blev indviet d. 1. marts 2024. Læs mere om Fritidslandsbyen her:

Allerførst: Hvorfor valgte du at blive andelshaver i Fritidslandsbyen?

Helt tilbage fra før Corona bestemte vi os for, at vi ville have et "sted" at vende tilbage til og bygge stærkere og stærkere minder omkring, for det med, at man altid kan låne et sommerhus, passer bare ikke.

Vi havde faktisk på et tidspunktet et sommerhus på hånden, men sælgerne trak i land. Vi faldt så over en digital annonce på den blå avis, hvor Almenr søgte folk, der ville være andelshavere og være med til at starte Fritidslandsbyen.

Det, vi især faldt for, var naturen – Fritidslandsbyen ligger i en stor og vild skov – og så det faktum, at det kun tager halvanden time at køre fra Roskilde, hvor vi bor.

Vi var også begejstrede for tanken om fællesskabet. Vi havde været bekymrede for, at hvis vi var i et almindeligt sommerhus, så havde drengene, der på det tidspunkt var fire og syv år, kun sig selv at lege med.

Derimod, når vi har været på campingferier, har de altid fundet nogle at rende rundt og lege med, og de har haft det sjovt, fordi der har været en masse legemuligheder lige ved hånden.

I Gammalstorp ville vi få et tilhørsforhold både til stedet og menneskene. Man finder på noget at lave sammen, når man er deroppe – både børn og voksne, og det er i høj grad også det, vi har stemplet ind i. Og Gammalstorp lægger op til, at man tager initiativer og skaber noget sammen – den måde at være i livet på matcher godt til os. Så med andre ord: Alle de forskellige ting tjekkede Gammalstorp ind på: Fed natur, fællesskab, minimal vedligeholdelse og et sted, vi kunne vende tilbage tilsammen med børnene år efter år.

‍Hvor ser du dig som fælles-skaber i Fritidslandsbyen?

Jeg begyndte allerede for et par år siden at arrangere naturplejedage sammen med Theo, der også er medejer og ved meget om natur. I familien havde vi et stort behov for at begynde at skabe minder omkring Gammalstorp. Jeg tænkte, at hvis vi kunne begynde at komme deroppe – på en anden måde end bare at tage på almindelige skovture – ved at arrangere de her naturplejedage, så ville vi både gøre noget godt for fællesskabet, naturen, og vores forhold til stedet.

Naturpleje handler om at få en så mangfoldig natur som muligt. Vi vil gerne undgå, at de få lysninger og lysåbne arealer, vi har, ikke vokser til i endnu mere tæt skov. Så det, vi har gjort på vores naturdage igennem de sidste år, er at rive de små birke- og ahorntræer op med rode, så vi bevarer lysningerne. Det smukke ved naturpleje er, at det er så lavpraktisk og skaber umiddelbar begejstring. Man kan med det samme se, at der sker noget.

Jeg lånte noget grej af Dansk Naturfredningsforening, og så kom der 25 mand, som kørte til Sverige for at være sammen om at hive ukrudt op i skoven. Alle var så begejstrede. Det var så fedt at gøre noget. Og være fælles om det. Resultatet var, at allerede inden, der stod huse i Fritidslandsbyen, opnåede vi noget af det, vi oprindelig gik ind i det hele for – nemlig fællesskab – og drengene mindes det stadig …

Naturplejedage har været en god ventil for fællesskabet, for der skete jo ikke rigtigt noget i en lang periode pga. corona og diverse forsinkelser, og vi var tilsyneladende mange, der havde brug for at skabe noget sammen og have følelsen af at komme i gang.

Dér gik det op for mig, at pludselig var der en aktivitet, hvor man kunne engagere sig i projektet og hinanden, som ikke var ”kunstig” – f.eks. at mødes til en generalforsamling og ”samtale”. På naturplejedage var vi sammen som medejere i en fælles sag, og det er tit nemmere at mødes omkring et projekt og så falde i snak. Jeg havde ikke planlagt eller besluttet at ville være en fælles-skaber. Det er mere kommet på bagkant. Det har været fantastisk at opleve, at det har haft en selvforstærkende effekt.

Hvad er fordelen ved at være en fælles-skaber?

Fordelen er jo, at man på en eller anden måde – og meningen er ikke at komme til at lyde egoistisk! – kan få gang i noget af det, man interesserer sig for, og samtidig bliver toneangivende på at forme det, som man selv ønsker.

Man får også nogle rigtigt gode relationer, fordi de folk, der går med i et fællesskab som udgangspunkt har et ønske om at komme godt ud af det med hinanden. Jeg har allerede fået en markant bedre relation til mine medejere, end jeg måske ville have fået som almindelig gæst i Gammalstorp. At få noget til at ske sammen er en stærk drivkraft – ligesom det at gøre en god sagstjeneste er det.

… og udfordringen?

Det er jo nok noget med, at når man har stukket hovedet frem, bliver folk ved med at kigge forventningsfuldt på en. Det forpligter at være en fælles-skaber. Så udfordringen er selvfølgelig, hvordan man får tid til sit eget arbejde, familie og egne byggeprojekter og så tid til at være en fælles-skaber. Men indtil videre har naturplejen kun været et par gange om året, så det har været okay.

Jeg er heldig, at naturplejen kan man skrue op og ned for, efter hvad jeg og min familie har kapacitet til. Jeg håber, at vi får flere med i gruppen, og vi får mulighed for at uddanne os og få vejledninger fra skovspecialister mm.  

Hvorfor er fælles-skabere vigtige – i den store sammenhæng?

Det fremhæver værdien i os selv som mennesker. Det fremhæver, at to plus to er markant flere end fem. Vi oplever herhjemme, at vi får et rigere liv, når vi engagerer os. Vi får nye relationer, og vi er sammen med til at gøre verden til et bedre sted at være – og helt konkret – vi gør vores lille verden deroppe i Fritidslandsbyen til et bedre sted at være – også for os selv.

Man kan ikke være fælles-skaber uden at have et fællesskab. Jeg oplever, at når man er en fælles-skaber og gør noget for andre, så gør man samtidig noget godt for hinanden. Det kan godt være, at jeg bruger 20% energi, når jeg arrangerer f.eks. en naturplejedag, men jeg kommer hjem med 50% mere energi – uden at det skal lyde som en cost-benefit analyse 😊

Hvad er din drøm for det kommende år – i forhold til fællesskabet og i forhold til naturplejen?

Min drøm er, at vi får lavet tre workshops og etableret en naturgruppe – en interessegruppe - der kan planlægge og finde ud af, hvad vi gør med skoven på længere sigt. Hvor meget eng og lysning skal vi lave? Kan vi gøre noget med åen? Alle de spørgsmål, som kommer nu, fordi vi begynder at bruge og være i skoven.

De større planer for naturplejen i Fritidslandsbyen er blandet andet at tjekke hvilke træer, der er syge, og om vi måske på sigt skal lave brandbælter. Naturpleje er ikke et stort femårigt projekt. Det er mere en rullende ting, hvor vi stille og roligt gør, hvad vi kan.

‍Hvor vil du gerne være ved næste årsskifte?

Jeg glæder mig til, at det hele normaliseres og lander på benene. Alting har været oppe i luften i de sidste tre år. Nu ser jeg frem til, at vi kan sænke skuldrene og sige, at nu er vi her. Jeg drømmer om, at jeg har haft nogle gode dage deroppe og har gjort en forskel og har fået endnu flere relationer og endnu stærkere minder.

At vi sidder deroppe i Fritidslandsbyen og drikker rødvin og kigger på et krater af et gammelt træ, mens vi laver bålmad og nyder vintersolen igennem de lysninger, vi har skabt … Jeg vil opfordre alle mulige andre til at finde noget, de brænder for, få et par stykker med og så gå i gang – det kræver ikke tilladelse eller accept fra nogen. Man får mere igen, end man investerer, i relationerne med de mennesker, man skaber noget sammen med.